Repræsentativt for et af de mest berømte DUBAI-UNDERSØGELSER MAHA GARGASH Mere end et kvartal fra midten af året er blevet synet af filmkameraet, hvor man udforsker kulturen af mennesker i forskellige kerner i verden. I nogle få år besluttede BAGGRUNDEN at overføre de samlede samlinger til papir og sprede dem i formen af nover om livet på deres emirater. OM KREATIV PROCESSEN, EVOLUTIONEN AF GÆLDIGHED OG Nødvendighed for at sige sandheden, som novellen sagde i et interview til de "russiske emirater".
Madame Mach, hvorfor skiftede du efter så mange år dit filmkamera til pen og papir?
Maha Gargash: Som du ved var mange af mine programmer viet til kulturen og fortiden i vores region. I mere end et halvt århundrede har jeg samlet mange interessante historier, som jeg var nødt til at dele med verden. Men desværre tillader tv-formatet ikke at gå for dybt i detaljer. En anden form var nødvendig.
For det andet blev jeg klar over, at den flip side af Emiraternes spring ind i fremtiden var glemsel af traditioner - nutidens børn kender ikke deres lands historie, deres oprindelse, de glemmer endda deres sprog. Som jeg sagde, havde jeg en stor mulighed for at dræbe to fugle med en sten - til at sætte et fascinerende plot i en interessant form og fortælle det til alle. Denne form blev valgt roman ...
Dog skriver du på engelsk og siger ofte, at du adresserede dine romaner til vestlige ...
Maha Gargash: Dette er på den ene side en mulighed for at appellere til et bredere publikum og på den anden side at introducere vores kultur for vesterlændinge, der bor i nærheden af os i Dubai, men ved næsten intet om os. Jeg vil sige, at jeg tilpassede plottet til et engelsktalende publikum, så de ikke ville blive klædet i nationale karakteristika og føle sig mere komfortable.
Hovedpersonen i din første Gecko-roman er den unge pige Nura fra en lille kystby med en skæbne, der er typisk for hendes generation. I dag har livet ændret sig. Og hvordan har en arabisk kvindes skæbne ændret sig?
Maha Gargash: Først og fremmest eksisterer ikke den arabiske kvindes universelle skæbne - hvert land pålægger sit liv sine egenskaber. For eksempel, hvis vi taler om Golf-landene, er kvinder her aldrig blevet undertrykt, men tværtimod har altid ført en aktiv livsstil og spillet en vigtig rolle - både i huset og i familien. Og i dag er alle døre åbne foran os - herskere tilskynder kvinder til at udvikle sig og vokse.
Hvilke historier og helte har moderne litteratur brug for i dag, ud fra dit synspunkt?
Maha Gargash: Gode historier, som selv vil udfolde sig i interessante episoder ...
Mener du, at du ikke kontrollerer dine karakterer?
Maha Gargash: Dette er ikke muligt. Mine helte lever deres liv og overholder livets love. Hvis jeg griber ind i deres liv og begynder at sympatisere med den ene mere end den anden, vil jeg miste min sans for objektivitet.
Stoler du på en følelse af retfærdighed, når du arbejder på en bog?
Maha Gargash: Selvfølgelig er retfærdighed en stor motivation for læseren. Men i romanerne skal der være universelle begreber - kærlighed, venskab, jalousi, overlevelseslove. Karakteristisk for hele menneskeheden, ikke begrænset af vores lands særlige forhold. Jeg giver dem bare et lokalt præg.
Forresten, i dine romaner er der romantiske kærlighedshistorier, som det ikke er sædvanligt at tale højt endnu ...
Maha Gargash: Kærlighed er meget vigtig i livet i alle dets aspekter. Enten lærer du at kontrollere det, eller det vil gøre dig vanvittig. Men selvfølgelig mister du meget, hvis du lever et liv uden kærlighed.
Den anden roman, "Det, det andet selv", er dedikeret til den "ulykkelige på sin egen måde" Emiratfamilie. Handlingen finder sted i Dubai i midten af 90'erne. Hvis du skriver romaner til eksport, hvorfor har du ikke beskrevet en eksemplarisk familie?
Maha Gargash: Ingen er interesseret i at læse perfekte historier - læseren har brug for konflikt, specialtegn og sammenflettede historielinjer. Dette er grunden ...
Den anden roman er markant tungere end den første ...
Maha Gargash: Og han modtog meget mere kontroversielle anmeldelser fra læserne ... Karaktererne er mere komplekse, og selv om de sociale rammer er blevet meget svagere, kæmper figurerne stadig med omstændighederne.
Hvad med din tredje roman?
Maha Gargash: Han er stadig på stadiet med at vælge ideer. Jeg kan ikke sætte mig ned og begynde at skrive, før jeg ser historien fra begyndelse til slut, jeg føler ikke konflikten. At være lidenskabelig omkring en historie er ikke nok - du er nødt til at se fremtiden og være sikker på, at din bog læses til slutningen.
Hvad er din yndlingsstadie med at arbejde på en bog?
Maha Gargash: Manuskriptredigering. Når romanen er klar, og du kun reflekterer over kosmetiske ændringer. Og selvfølgelig valget af omslag - så er der en følelse af, at du allerede holder din egen bog i dine hænder.
Hvordan ser du den lykkelige ende på en emiratroman?
Maha Gargash: Der skal altid være håb for det bedste.
Interviewet af Natalia Remmer
